Søvnforstyrrelser
De seneste 20 års søvnforskning har vist at
10-20% af befolkningen lider af forskellige typer søvnforstyrrelser. Af dem er kun knapt 1% i behandling.

De hyppigst forekommende søvnforstyrrelser er insomni (besvær med at falde i søvn og/eller for tidlig opvågnen) og Obstruktiv SøvnApnø, OSA, som karakteriseres af uregelmæssig snorken, gentagne apnøer (verjtrækningspauser) under søvn og dagsøvnighed.

Søvnforstyrrelser kan grupperes på forskellige måder. Den klassifikation man anvender idag grunder sig på flere års diskussioner og publiceredes i 1990 som International Classification of Sleep Disoreders (ICDS). Ifølge denne opdeler man søvnlidelser i 4 hovedkategorier:

• Dyssomnier
• Parasomnier
• Søvnforstyrrelser i forbindelse med medicinsk-psykiatriske sygdomme
• Andre

Dyssomnier er forstyrrelser af den egentlige søvn. Hertil regnes de hyppigst forekommende søvnlidelser:

• Insomni:besvær med at falde i søvn, opvågnen efter kort tids søvn og besvær med at falde i søvn igen og for tidlig opvågnen.
• Hypersomni er forstyrrelser af søvnkvalitet eller den overordnede styring af søvn-vågenhed. Symptomerne er søvnighed, træthed, søvnanfald om dagen. Til denne gruppe regnes snorken med "Upper Airway Resistance Syndrome", UARS, Obstruktiv SøvnApnø, OSA, Narkolepsi, periodiske benbevægelser under søvn, PLMS, urolige ben, Restless Legs Syndrome, RLS og idiopatisk hypersomni. 
• Døgnrytmeforstyrrelser som omfatter Jet-Lag (tidszoneskift), søvnforstyrrelser i forbindelse med skifteholdsarbejde, forsinket søvnfasesyndrom.

Parasomnier som er fænomener som optræder under søvn uden at der er egentlig forstyrrelse af søvn eller vågenhed. De enkelte fænomener er beskrevet særskilt under parasomnier.

• REM søvnsrelaterede: mareridt, søvnlammelse.
• søvnstadieskiftsrelaterede. talen i søvne.
• Arousalsrelaterede: søvngængeri (somnabulisme), søvnterror (Pavor Nocturnus).
• Andre som ikke kan klassificeres i ovennævnte grupper: tænderskæren (bruxisme), ufrivillig vandladning under søvn (enuresis).

Søvnforstyrrelser i forbindelse med medicinsk-psykiatriske sygdomme:

• psykiatriske sygdomme: depression, psykoser, depressioner, alkohol og/eller medicinmisbrug.
• neurologiske sygdomme: demenssygdom, Parkinsonisme, søvnrelateret epilepsi.
• medicinske sygdomme: søvnrelateret asthma, søvnrelateret reflux.

Andre: dette er gruppen af søvnforstyrrelser eller søvnfænomener som ikke passer ind i ovennævnte klassifikation eller hvor vores viden idag er utilstrækkelig til at foretage en nærmere karakteristik:

• short sleeper, en person som kan klare sig med kort tids søvn.
• long sleeper, en person som behøver længere tids søvn end normalt.