Snorken med vejrtrækningsbesvær.

Snorken med obstruktive hypopnøer eller "Upper Airway Resistance Syndrome".

Somme tider får den som snorker for lidt luft.

Dette er svært at måle og der kan anvendes forskellige slags sensorer for næse og/eller mund for at man skal kunne skabe sig en opfattelse af hvor meget luft der kommer ned i lungerne ved hvert åndedrag. Hvis signalet mindskes til det halve eller mindre og iltmætningen i blodet samtidigt går ned siger vi at der var en hypopnø (fra græsk: hypo = for lidt, pnø = luftstrøm).

Nogle af hypopnøerne kan forstyrre søvnkvaliteten.

Flere steder i kroppen findes der en slags "alarmcentraler" som konstant overvåger blodets iltmætning. Når iltmætningen synker under et vist niveau vækker "alarmcentralerne" hjernen. Når hjernen kommer op i vågenhedsaktivitet (uden at man bliver bevidst vågen) sendes stærkere signaler ud i kroppen, også til svælgets muskulatur. Svælget får derfor sin stabilitet tilbage og åndingsfunktionen bliver normal igen.

Hvis en person som snorker har gentagne hypopnøer med korte opvågninger kan dette forstyrre søvnkvaliteten således at den pågældende kan føle sig søvnig og træt om dagen.

Hos nogle snorkere har man også set at når de snorker skal de arbejde ekstra med åndingsmusklerne for at overvinde den øgede modstand i de øvre luftveje. Dette kan i nogle tilfælde forårsage forstyrrelse af søvnkvaliteten.

På trods af at den snorkende har normalt iltindhold i blodet når han sover kan det væsentligt øgede vejrtrækningsarbejde han skal præstere, medføre at han kan føle sig dårligt udhvilet og træt om dagen. I disse tilfælde må man mistænke UARS, Upper Airway Resistance Syndrome.