Om søvnapnø
Hos nogle snorkere kan modstanden mod indåndingen være så stor at indåndingsundertrykket suger svælgets vægge sammen, hvorved luftvejen blokeres – obstrueres. Det er særlig i svælget at der er risiko for dette fordi svælget er mindre stabilt end resten af de øvre luftveje.

Hvis svælget obstrueres suges der ikke luft ned i lungerne og personen risikerer at blive kvalt af obstruktionen. Personen forsøger hele tiden at trække vejret med kraftigere og kraftigere åndingsbevægelser og under denne periode, som kan vare længere end 1 minut, forbruges ilten i blodet.

Flere steder i kroppen findes der små 'alarmstationer' som konstant overvåger blodets iltkoncentration. Når iltkoncentrationen falder går der signaler til hjernen som vækkes af søvnen. Når hjernen vækkes sendes der signaler ud til kroppens muskler og organer. Musklerne får større muskelspændning, svælget får sin stabilitet tilbage og åbner sig. Der kommer en eller flere kraftige snorkende indåndinger. Efter nogle indåndinger er blodets iltindhold igen normalt og hjernen falder i søvn igen. Svælget mister sin stabilitet og der kan opstå obstruktion igen. Dette kaldes obstruktiv søvnapnø.

Definition: En obstruktiv søvnapnø er en pause i vejrtrækningen på mindst 10 sekunder pga. obstruktion (spærring) af de øvre luftveje førende til mindskning af iltkoncentrationen i blodet på mindst 4%.

De fleste mennesker med obstruktiv søvnapnø har dog betydelig længerevarende apnøer ledsaget af betydelig større iltmangel. I de alvorligste tilfælde 100-200 gange hver eneste nat.

Den sovende snorkende person oplever kun sjældent sine obstruktive apnøer. Den obstruktive apnø afsluttes altid med en kort opvågning af hjernen. Personen oplever kun yderst sjældent denne opvågning. Der er tale om en kort periode på 3-4 til 20-30 sekunder med vågenhedsaktivitet i hjernens elektriske aktivitet (alfa-aktivitet på EEG’et). Denne periode er oftest for kort til at den pågældende oplever den. Imidlertid forstyrres søvnen af de gentagne korte tilfælde med vågenhedsaktivitet således at der ikke er nogen længerevarende stabil søvn i samme søvnstadie. Søvnen bliver fragmenteret – splittet. Dvs. at en person med søvnapnø får dårlig søvnkvalitet.

Sengepartneren kan imidlertid opleve de gentagne obstruktive apnøer som pauser i snorkningen. Der høres regelmæssige snorkelyde ved hvert åndedrag som periodevis ophører. Efter en pause i snorkningen på 10 – 20 – 30 sekunder, i nogle tilfælde op til et minut, kommer der meget kraftige snorkende indåndinger, ofte ledsaget af spjætten af arme og ben.

Dette mønster kan være meget forstyrrende for sengepartneren. Selve snorkelyden kan være så høj at den vækker sengepartneren, op til 85 decibel. Ofte er det imidlertid pauserne i snorkningen som bekymre de fleste sengepartnere. Så længe der er regelmæssige snorkelyde fungerer åndingsfunktionen. Når snorkelyden ophører under obstruktionen oplever mange sengepartnere, helt relevant, at personen er ved at blive kvalt.

For mange sengepartnere er denne oplevelse det mest forstyrrende: ’dør han nu ?’ når mange at tænke inden de skubber til den sovende for at bryde obstruktionen. Der er derfor risiko for at også sengepartneren får dårlig søvnkvalitet.

Søvnighed – træthed er subjektivt og derfor svært at måle. Der er dog en del tegn eller reaktionsmønstre som viser at personen ikke reagerer med tilstrækkelig vågenhed i forskellige situationer. Tendens til at falde i søvn ved stillesiddende monotone aktiviteter. Dette kan være i de situationer hvor man ser på TV, er i biograf eller i teater, hører foredrag, sidder i en undervisningssituation, deltager i konferencer eller møder og, hvilket kan være særlig farligt, under bilkørsel.

Hvis den pågældende ikke direkte oplever at falde i søvn kan han opleve nedsat koncentrationsevne i disse og lignende situationer uden fysisk aktivitet eller anden stimulering.Søvnighed kan også vise sig som dårlig hukommelse, periodevis nedstemthed, personlig instabilitet, vredesudbrud ved bagateller eller periodevis aggressivitet.

Den pågældende kan også beskrive at han kan udføre visse almindelige daglige handlinger helt per automatik, uden bagefter at kunne huske hvordan han egentlig gjorde. De fleste med søvnapnø føler at de sover hele natten bortset fra et eller flere toiletbesøg. De fleste føler sig ikke udhvilede når de vågner og mange klager over hovedpine som aftager under formiddagen.

Ofte er det dog omgivelserne der kan beskrive disse symptomer bedre. Den dårlige søvnkvalitets følger kan beskrives ved at vedkommende er ukoncentreret, irritabel, ofte sur eller indesluttet, glemsom, udeltagende i samværet med andre.

For ægtepar hvor den ene ægtefælle lider af søvnapnø undgår parret ofte de situationer hvor muligheden for at falde i søvn er tilstede. Det kan være til middag hos venner og bekendte hvor det er pinligt at den ene part falder i søvn under middagen eller ved kaffen bagefter. De undgår at gå i teatret eller i biografen for ikke at opleve at forstyrre andre gæster ved snorkende søvnanfald. Humørsvingningerne og irritabiliteten anses ofte som en del af en personlighedsforandring hos den pågældende som familien gradvist har vænnet sig til og stiltiende accepteret.

Er det farligt at have søvnapnø ?

JA!
Den pågældende person fungerer dårligt om dagen med risiko for at falde i søvn. Dette medfører øget risiko for trafikulykker og arbejdsulykker, nedsat social kompetence og nedsat professionel produktivitet på arbejdspladsen. med risiko for afskedigelse til følge.

Personer med søvnapnø har en højere skilsmissefrekvens end andre. Ved alvorlig søvnapnø er der øget risiko for hjerte-kredsløbsforstyrrelser og for tidlig død.

Hvad sker der i hjertet og kredsløbet ved søvnapnø?
Ved den obstruktive apnø forsøger den pågældende person ihærdigt at trække vejret. Dette medfører store svingninger i trykforholdene i brysthulen og det påvirker hjertet og blodtrykket samt blodomløbet.

Under den obstruktive apnø er der gentagne indåndingsforsøg med store variationer i trykket i brysthulen. Der sker en progressiv øgning i indåndingskraften og dermed udvikles et større negativt tryk i brysthulen. Somme tider kan dette nå til en værdi svarende til 60 cm vandsøjle. Dette påvirker blodtrykket i pulsårerne således at blodtrykket stiger gradvist under apnøen for tilsidst at opnå patologiske forhøjede værdier umiddelbart efter apnøens afslutning.

Ved gentagne obstruktive apnøer er der således store svingninger i det arterielle blodtryk, variationer som forplanter sig til hjernen hvor det giver anledning til episoder med forhøjet tryk i hjernen. Middelblodtrykket under søvn hos personer med søvnapnø kan være forhøjet med 25 % i forhold til dagtid. Dette skal sammenlignes med at middelblodtrykket normalt falder under søvnen og ligger stabilt på et lavere niveau end når man er vågen.

Også pulsen påvirkes af den obstruktive apnø. I begyndelsen af apnøen falder pulsen men senere stiger den og når den højeste værdi efter apnøens afslutning.

Svingninger i både puls og blodtryk medfører ved gentagne obstruktive apnøer store variationer i den mængde blod der pumpes ud af hjertet ved hvert pulsslag. Det er normalt meget komplicerede mekanismer som styrer hjertet og blodtryk. Men selvom man ikke forstår disse er det ikke svært at forestille sig at når der periodevis er dårligt iltet blod i blodkarene og periodevis pumpes for lidt af dette dårligt iltede blod ud fra hjertet er der en øget risiko for alvorlig uhensigtsmæssig påvirkning af alle kroppens organer.

Patientforening for patienter med søvnapnø:

Dansk Søvn-Apnø Forening
Borgmester Jensens Allé 23 C, 2 tv
2100 København Ø

Telefon 35 42 41 26
Fax 35 42 41 96

www.snorker.dk