Her finder du ScanSleep

KØBENHAVN

Cort Adelers Gade 9, st.th
1053 København K
Tlf. 46 99 30 50

HILLERØD

Tietgentsvej 27
3400 Hillerød
Tlf. 46 99 30 50

Børns søvn og søvnudvikling

Spædbørn har ingen søvnrytme, da deres søvn styres af behovet for mad. Men allerede fra 2 måneders alderen begynder barnet at have en form for søvnrytme. Børn mellem 1 og 3 år sover gerne 11-12 timer i døgnet, mens teenageren har brug for op til 9 timers søvn i døgnet. Herunder finder du en beskrivelse af den normale søvn på de forskellige alderstrin fra fødslen frem til 18 års alderen.

Søvn hos babyer 0-2 måneder

Et barn på 0-2 måneder sover 16-20 timer i døgnet. Der er ingen søvnrytme, da søvnen styres af behovet for mad. Derfor er det også normalt at bytte dag med nat, og først efter 2-4 måneder kan man forvente en søvn- og/eller døgnrytme.

Søvn hos babyer 2-12 måneder 

Et barn på 2-12 måneder sover 9-12 timer med 4-6 naturlige opvågninger om natten, mens dagsøvnen oftest er på mellem 2 og 4,5 timer.

Søvn hos børn 1-3 år

Et barn på 1-3 år sover oftest 12-13-14 timer i døgnet, heraf 1-2-4 timer i dagtimerne.

Søvn hos børn 3-5 år

11-12 timers søvn i døgnet er normalt for børn i alderen 3-5 år. I 3–4 års alderen har de børn fleste fået en egentlig dagtidsvågenhedsperiode og en natsøvnsperiode. Søvnen i dagstimerne kan nu enten helt undværes eller begrænses til en times tid.

Søvn hos større børn 6-12 år

Børn i alderen 6-12 år har behov for 10-11 timers søvn i døgnet. Hvis et barn i denne aldersgruppe har problemer med unaturlig træthed om dagen, har barnet formentligt enten problemer med søvnkvaliteten eller med søvnmængden. Men det er sjældent med egentlige søvnsygdomme i denne aldersgruppe.

Søvn hos teenageren
I puberteten øges søvnbehovet, og man anbefaler derfor 9 timers søvn til teenagere. Flere undersøgelser peger dog på, at teenagere generelt sover mindre. Dette kan dog have mange uheldige virkninger:
• Væksthormonudskillelsen falder
• Humørsvingninger
• Dårlig indlæring
• Immunforsvaret forringes
• Stofskiftet påvirkes (tendens til overvægt)

Omfattende svenske undersøgelser viser, at mange unge sover for lidt, i gennemsnit 7½ time. Desuden viser undersøgelserne, at mange unge bevæger sig fra at være såkaldte A-mennesker til at være B-mennesker mellem 14 til 17 års alderen.

Læs også Så meget skal dit barn sove

Nyhedsbrev