Patienthistorier

Her finder du ScanSleep

KØBENHAVN

Cort Adelers Gade 9, st.th
1053 København K
Tlf. 46 99 30 50

HILLERØD

Tietgentsvej 27
3400 Hillerød
Tlf. 46 99 30 50

Mail fra Pia efter afsluttet søvnforløb

8/11-2016

”Vanskeligt helt at fastsætte, hvornår mine udfordringer med søvnen startede. Det har vel egentlig altid været min akilleshæl – sov dårligt op til eksamener og andre pressede situationer. For 1½ år siden begyndte det imidlertid at gå helt galt – meget pres på jobbet og sygdom min nære familie – gjorde at jeg i stedet for at sove brugte natten til at spekulere i. Jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn til sidst. Utallige nætter har jeg ikke sovet før efter kl 04 – og det bliver ikke til mange timer, når man skal op kl 06… Det kan gå et stykke tid – men efter et par år var jeg så tyndslidt, at jeg bare var en skygge af mit gamle jeg. Alt begyndte at handle om søvn – alt indenfor naturmedicin, plastre i panden og allehånde ritualer, som jeg havde læst mig til på nettet blev prøvet, men intet hjalp. Det gik  udover alt: min indsats på jobbet blev maskinelt og rutinepræget – manglede helt kreativitet og nytænkning, som ellers er mit varemærke. Mit ægteskab blev kraftigt udfordret – og mine evner som mor begrænsedes til logistik og madlavning – jeg orkede intet andet. Mit ellers stærke helbred vaklede – blev hele tiden syg. Mit sociale liv forsvandt – var aldrig med på cafe eller i biffen med veninderne mere. En morgen gav jeg op – måtte ringe til min chef for at melde mig syg – og hvad så ? Tilbage på nettet fandt jeg frem til ScanSleep – fik ringet til dem og booket en tid. Den næste tid gik med møder og selve behandlingen – noget af det hårdeste jeg har gjort i mit liv. Nu var jeg jo modsat før ikke længere alene – men havde en fantastisk og solid opbakning fra min behandler hos ScanSleep. Jeg kan med stolthed se tilbage på, at jeg har fulgt alle instruktionerne til punkt og prikke – og fik tilsvarende virkelig gode og hurtige resultater – foruden ros fra behandleren, hvilket min vaklende selvtillid varmede sig ved. I dag næsten 6 måneder senere har jeg et nyt liv – nu er det mig, der styrer søvnen og ikke omvendt. Jeg har lært så utrolig meget. Søvnen vil altid være mit barometer – der påvirkes negativt, når jeg presses, men nu har jeg værktøjerne til at håndtere det, hvilket jeg er evig taknemlig for.”

Mail fra Kim efter afsluttet søvnforløb

8/11-2016

Tilbagemelding fra Kim, som oplevede lang ventetid i offentligt regi. Kim fik en Polygrafisk søvnundersøgelse, han havde behandlingskrævende søvnapnø og blev sat i behandling samme dag, han fik resultatet. Vi henviste Kim til videre behandling på Glostrup Hospital, og han lejer en CPAP-maskine hos os i ventetiden. Her kommer Kims mail:

Hej Bente,

Jeg har fået et væsentlig bedre liv efter jeg har fået masken. Du har måske ret, at jeg skal have en maskine med lidt højere tryk, jeg har et par gange vågnet ved at maskin blæser luft ud i siderne af masken, lige som om den ikke har haft tryk nok til at blæse svælget op, men at luften så blæser ud i siden af masken. Lad os se om det er noget de kan hjælpe med på Glostrup. 

Jeg har i hvert fald fået det meget bedre med masken jeg har nu, og sover helt igennem om natten. Det er fantastisk, og jeg er meget taknemmelig for i har hjulpet med så hurtigt. 

Jeg vender tilbage når jeg har hørt fra Glostrup, eller når jeg skal forlænge lejen af den nuværende maske. 

De bedste hilsner
Kim Rasmussen

Mail fra Bayram efter afsluttet søvnforløb

11/10-2016

Historien nedenfor kommer fra Bayram. Bayram er i dag 37 år, men siden han var teenager, har han haft problemer med søvnen. Læs om den lange rejse, Bayram har været på, før han nu er kommet i behandling for søvnapnø med rigtig gode resultater.

Hejsa :D

Jeg har en oplevelse, jeg gerne vil dele med jer.

I mange år, faktisk fra jeg var teenager og frem til at jeg var 29, har jeg snorket. Selvom jeg havde sovet 9-10 timer, følte jeg mig sjældent udhvilet. Og især når jeg havde spiste eller skulle køre bil eller måske i biografen med venner, så havde jeg det med at falde hen eller blunde. Jeg har ofte kørt med vinduerne helt åbne for at fryse og holde mig selv vågen. Var det så bare trætheden, kunne man måske acceptere det, eller blive nødt til det i hvert fald, men jeg havde hovedpine og var uoplagt og manglede motivation, fordi jeg ofte følte mig mentalt og psykisk udmattet. Og for hver dag der gik, blev det sværere at falde i søvn, fordi jeg snorkede og vækkede mig selv, inden jeg nåede at falde i den dybe søvn.


 I 2009 som 29-årig læste jeg en avisartikel om søvnapnø. Da jeg havde læst artiklen, var jeg næsten sikker jeg også på, at jeg havde søvnapnø. Jeg gik til øre-næse-hals læge og efter 3 måneder fik jeg en konsultation. Jeg fik et apparat med hjem. Det skulle måle, om jeg havde apnøer. Det blev så konstateret, at jeg havde en del apnø, og jeg blev tilbudt en CPAP maskine eller operation, fordi jeg havde brusk og polypper i næsen og for store mandler. Jeg valgte at blive opereret, da jeg tænkte, det ville være det bedste for mig. 

Et par uger efter operationen begyndte jeg gradvist at få mere energi, meget faktisk. Og når vækkeuret ringede om morgenen, så var jeg i dyb søvn, som da jeg var teenager. Det var simpelthen det bedste der var sket for mig længe. Hovedpinen forsvandt og hukommelsen og mit sociale liv blev forbedret væsentligt.

Efter et par år begyndte jeg igen at sove dårligt, og følte mig ikke udhvilet, når jeg vågnede. Så i 2014 blev jeg endnu engang undersøgt og fik et måle apparat med hjem, som kunne igen kunne måle dårlig søvn kvalitet, dog slet ikke som første gang i 2009. 


Som noget nyt afslørede min priktest denne gang at jeg nu havde fået allergier, som nok var grunden til at jeg nu havde en hævet næseslimhinde. Min næsepassage var formindsket, og det passede jo godt med, at jeg havde følelsen af ikke at kunne trække vejret ordentligt.

I første omgang søgte jeg viden om allergier og fandt frem til mange ting som kunne være galt, og jeg blev ret hurtig overbevist om at jeg skule søge professionel hjælp og vejledning. Derfor fandt frem til en allergiklinik i Århus med den kendte behandler Anne Buus og bestilte en tid. Der var dog ca. 6 måneders ventetid, og jeg tog kontakt til akupunktør Lars Kjeldal som ret hurtig gav mig en tid. Lars testede mig og kom umiddelbart frem til Gluten allergi. Derfor anbefalede han mig at jeg skulle undgå ALT med gluten og mælk i 14 dage. Hvis min hævelse i næsen så var blevet mindre, skulle jeg gradvist indtage mælkeprodukter og derefter igen prøve med glutenholdig mad. Da jeg begyndte at spise gluten hævede min næse dog om igen med det samme.

Jeg testede også forskellige næsespray, jeg havde fået af min øre-næse-hals læge. Og fandt ud af at næsespray med binyrebarkhormon hjælper.  Desværre virker den først efter 2-3 uger, og glemmer man at tage den i 2 dage i træk, så starter man forfra med at opbygge depotet, og der var bivirkninger. Så jeg blev tilbudt operation i næsen, og det var jeg glad for. 


Operationen hjalp dog kun en smule, og desværre blev min næse skillevæg denne gang skæv, så min højre side er mere lukket end venstre. Når jeg er vågen, generer det mig ikke, men når jeg er lidt snottet og ligger ned eller er hævet i næsen, er jeg nødt til at ligge mig på den side, hvor der er bedst passage, så jeg kan trække vejret gennem næsen.


Igen vækkede jeg mig selv under indsovning, og jeg kunne ofte vågne helt om natten, fordi jeg følte, jeg ikke kunne få vejret. Igen måtte jeg opereres i næsen, og så fik jeg at vide, at man ikke kunne gøre mere. Igen oplevede jeg, at jeg ikke kunne trække vejret, og nu var jeg ligesom løbet tør for muligheder.

Da mine muligheder i det offentlige nu var udtømt, fandt jeg frem til ScanSleep på nettet og fik meget hurtig en samtale, forslag til behandling og blev tilbud behandling med CPAP. I dag er jeg så en lykkelig ejer af en APAP maskine. Og siden jeg er begyndt på den, har jeg ikke haft hovedpine, og jeg vækker heller ikke mig selv under indsovning, fordi jeg snorker.

Jeg tænker selv, at hvis jeg bare var blevet sat i CPAP-behandling for mange år siden, kunne jeg måske have undgået de undersøgelser og operationer, jeg har været igennem. Jeg skulle jo bare have kontaktet ScanSleep. Så havde jeg sparet en masse ventetid og være kommet til at sove bedre for mange år siden. 

 

Mail fra Signe efter afsluttet søvnforløb

05/09-2016

Jeg har i mange år kæmpet med at falde i søvn, men jeg har haft både gode og dårlige perioder, og jeg har kunnet leve med det. For 3 år siden kammede det dog fuldstændigt over efter jeg fødte min datter. Mine søvnproblemer blev her kombineret med en fødselsreaktion, og det skabte en ekstremt ond spiral. Søvnmanglen avlede angst for ikke at kunne sove og angsten gjorde, at jeg sov endnu mindre. Jeg kunne til sidst hverken overskue mig selv, min datter eller noget som helst i mit liv. 

Med psykologsamtaler, medicin, hypnose, mindfulness m.m. fik jeg dog lige så langsomt kæmpet mig tilbage til noget der mindede om et liv igen, men efter 2½ år døjede jeg fortsat meget med søvnen og ikke mindst med angsten for at mangle den. Bare det at tænke på min seng, gav mig ondt i maven. Jeg følte, at jeg var ved at have udtømt mine muligheder for behandling, og jeg havde næsten mistet håbet om nogensinde at få et normalt liv igen. 

Jeg er uddannet forsker, og havde derfor læst meget om søvnproblemer og mulige behandlingsformer, og her var jeg stødt på behandlingen med søvnrestriktion og stimulus respons. Behandlingen virkede dog meget angstprovokerende på mig, da den går ud på at sove endnu mindre (i starten i hvert fald), og jeg var samtidig bange for, at det ikke ville virke, for hvad så? Men et eller andet sted havde jeg nok en tro på, at det var det, der skulle til, for jeg fik til sidst taget mig sammen og kontaktede Scansleep, og det er jeg utroligt glad for i dag!

Jeg var meget skeptisk, og kunne slet ikke overskue at skulle til København (jeg bor i Aarhus), men jeg gjorde det. Det var hårdt i starten, og det var i mit svære tilfælde bestemt ikke noget quick fix, da jeg har haft mange op- og nedture både med angsten og søvnen, og jeg har skullet arbejde hårdt med mine negative tanker og overbevisninger. Her efter 9 måneder senere arbejder jeg stadig med min søvn, men jeg bliver lige så langsomt bedre og bedre, og får mere og mere ro på mht. min søvn og min angst, for nu har jeg redskaber, der altid kan få mig tilbage på sporet. Jeg er nu takket være Scansleep, Torben og mit eget hårde arbejde tæt på at have fået mit liv tilbage!      

Mange hilsner fra Signe

 

Mail fra Suzanne efter afsluttet søvnforløb

25/4-2016

Jeg har haft et forrygende forløb hos Scansleep. Efter 4 måneder og en dag opfatter jeg nu mig selv som godt sovende. 

Jeg har i flere år haft seriøse søvnproblemer. Havde svært ved at falde søvn, vågnede mange gange om natten og faldt ofte ikke i søvn igen. Det sidste års tid før jeg gik i gang med behandlingen for insomni, blev det værre og værre. Jeg prøvede alt  også milde sovepiller. Til sidst virkede de heller ikke og det var tydeligt for mig, at jeg skulle i gang med noget andet. 

Jeg søgte på nettet og fandt frem til Scansleep i København. Jeg bor i Jylland, men afstanden er ikke noget problem. Jeg var ret skeptisk inden. Et privat foretagende? Prisen! 

Men al skepsis blev gjort til skamme fra dag 1. En usædvanlig grundig og seriøs udredning af søvnproblemet hos Torben Jager Petersen. Derefter gik jeg i gang. Daglige registreringer af søvn, søvnrestriktion og samtaler hos søvnterapeuten, Birgitte. Ialt 6 samtaler - dels over Skype dels på Scansleeps kontor. Grundige, støttende, hyggelige samtaler. Birgitte var suveræn. 

Det var selvfølgelig også et ret hårdt forløb. Man kommer ikke sovende til det, som Torben sagde. Og nej, det gør man ikke. Man skal virkelig ville det, for det kræver styrke, vilje og udholdenhed.

De første par måneder hvor jeg var utrolig træt og presset på søvnen. Undervejs var samtalerne med Birgitte virkelig gode, især når humøret faldt. Samtaler bla om tilbagefald, som jeg havde undervejs. 

Men lige så stille begyndte det at fungere og jeg tænkte den sidste måneds tid slet ikke på, at jeg havde et søvnproblem. Jeg kunne jo håndtere det nu. Det blev ikke en følelsesladet affære: mig og min søvn. Det blev bare søvn. Og kuren er jo temmelig logisk og lige ud ad landevejen. Ingen hokuspokus her.

Og sådan er det nu. Jeg holder mig til nogenlunde faste sengetider og står stort set op på samme tid hver dag. Jeg går aldrig i seng før jeg er træt og min søvn er fast og uforstyrret. Det er faktisk fantastisk. 

Mange hilsner Suzanne Jørgensen.

Survey til patienter

8/4-2016

ScanSleep har netop udsendt en Survey til de patienter, som har været i et søvnforløb, som er afsluttet for mere end et år siden, så vi på den måde kan dokumentere langtidsvirkningen af et søvnforløb. 

Hanne Bang, sogne – og hospitalspræst ved Gentofte Kirke og Gentofte Hospital, var igennem et søvnforløb, som hun startede den 23. april 2014 og afsluttede to måneder senere. 

Hannes afsluttende kommentar på spørgeskemaet er:

Kommentarer:

Det er en fantastisk metode, som har hjulpet mig fra først færd. Den væsentligste ændring er, at jeg ved, at jeg har den metode og derfor ved, at jeg altid kan løse mig ud af det. Jeg er gået fra at erfare mig magtesløs til at erfare mig handlekraftig. Jeg oplever fortsat en sårbarhed i forhold til søvn, men det er ikke længere invaliderende.

Tak

Mail fra Flemming efter afsluttet søvnforløb

27/3-2016

Kære Scansleep. 

Med denne mail , vil jeg gerne takke Torben og Karen samt alle andre jeg har haft kontakt med hos Scansleep for den effektive søvnbehandling jeg har været igennem.

Min behandling startede midt i Oktober med et møde i København hos Torben Jager Petersen, hvor min situation omkring den manglende nattesøvn blev gennemgået.

Det blev på dette møde besluttet, at jeg skulle have en P.S.G  søvnovervågning i Hillerød midt i November.

Der blev jeg koblet op med en hel del elektroder rundt på hoved og kroppen ,samt div. andet måleudstyr.

Jeg blev så overvåget natten igennem,og fik den efter følgende morgen en kort gennemgang af nattens resultater.

Det blev besluttet at Karen,som er søvnterapeut hos Scansleep skulle tage kontakt til mig , så jeg kunne starte et søvnforløb sidst i November.

Jeg startede mit søvnforløb med en søvnrestriktion. DETTE VAR HÅRDT !!! specielt når resten af familen , måtte gå i seng kl 2230 , og jeg selv skulle holde mig vågen  til efter midnat.

Dette var en HÅRD tid, men langsom begyndte jeg at kunne sove den korte tid, jeg havde lov til.

Jeg oplevede derefter at min søvneffektivitet uge for uge blev bedre, og enne gode udvikling er forsat , så jeg her i Marts måned har kunne stoppe min behandling hos Karen , med et så godt resultat, at jeg idag kan sove 6,5 - 8,0 time pr. nat , lidt afhængig af om det er hverdag eller weekend.

Jeg er MEGET GLAD for at Scansleep kunne hjælpe mig tilbage på søvn sporet igen, med nogle forholdsvis enkelte redskaber , som kan tages op af "skuffen" igen hvis dette skulle blive nødvendig.

Denne behandling har betydet for mig , at jeg nu igen kan fungere normalt på mit arbejde og sammen med min familie , jeg har ganske enkelt " fået mit liv tilbage "

Stor Tak til Scansleep.

Mvh Flemming Nonbo / Midtjylland.

 

Mail fra Connie efter afsluttet søvnforløb

Jeg startede hos ScanSleep efter et halvt år med stress, og hvor jeg egentlig troede, at nu var jeg ovenpå igen. Men så " forsvandt" søvnen og jeg frygtede, at stressen var kommet retur.

Jeg havde første møde med Torben i Hillerød, en super oplevelse. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg ikke var alene og at mange andre havde det ligesom mig. Der kom et navn på, og det hjalp mig til at forstå, at det at jeg ikke kunne sove kunne behandles og ændres.

Jeg kom herefter ind til klinikken i København, hvor jeg mødte Birgitte. Igen en super oplevelse, hvor jeg fik mange informationer og en søvnplan med hjem, der var lavet ud fra mine registreringer af min søvn. 

(At arbejde med planen) var i en periode hårdt, og jeg havde svært ved at arbejde, koncentrere mig eller have et ok humør.  Det eneste jeg tænkte på var, at jeg var træt - meget træt, og jeg kunne stort set ikke tænke på andet. Birgitte spurgte mig her ved afslutningen om den uge var hårdere end inden jeg startede behandlingen, men da jeg var i den uge kunne jeg slet ikke tænke på andet end hvor hårdt det var. Tiden før var slet ikke inde i billedet.

Efter 2 måneder, hvor jeg har fulgt planen 100%, (også i weekender og på fridage) så kan jeg gå i seng kl 22.30 og samtidig sove fint. Det er godt for mig og jeg har afsluttet behandlingen.

Jeg har måtte acceptere, at jeg nok aldrig vil opleve en nat, hvor jeg ikke vågner mindst 2-5 gange, men så længe jeg falder i søvn igen med det samme, så er det ok. 

Denne erkendelse fik jeg efter en måned og det hjalp mig. Det hjalp også at flytte vækkeuret, så jeg ikke kigger på det hver gang jeg vågner.

Jeg tror, et min stædighed og viljestyrke har hjulpet mig hurtigt og holdt igennem.

 

Jeg takker for gode råd og vejledning, og er glad for at have et værktøj, hvis jeg skulle få lidt tilbagefald. 

Venlig hilsen
Connie Sonnenborg 

Mail fra Torben efter afsluttet søvnforløb

4/11-2015

I starten af søvnforløbet  var jeg en smule skeptisk, men jo bedre jeg blev i stand til at falde hurtigt i søvn og sove igennem, desto større blev min tillid til processen. I dag har jeg opnået en betydelig bedre søvn, end jeg havde turdet håbe på inden forløbet, og jeg føler mig generelt bare meget mere tilstede i min hverdag.

Torben


Mail fra Lotte efter afsluttet søvnforløb

24/10-2015

Kære Scansleep

Jeg vil med denne mail gerne takke jer for den gode og effektive søvnbehandling, jeg netop har afsluttet hos jer. Jeg følte mig fra første møde forstået, og I indgød mig med tryghed om, at jeg nok skulle komme ud af den onde spiral af søvnløshed, jeg efterhånden var havnet i.

Min søvn har aldrig været specielt effektiv, men jeg troede aldrig, jeg skulle komme så langt ud, som jeg kom. Efter ca. 2 måneder med søvnproblemer gav alene tanken om at skulle i seng mig hjertebanken, og jeg havde komplet mistet troen på og tilliden til, at jeg kunne falde i søvn ved egen hjælp. Heldigvis fik I mig overbevist om, at alle mennesker kan sove!

Jeg sover nu, efter blot 6 konsultationer, godt igen – og min livskvalitet er steget betragteligt. Det har været hårdt, men jeg vil påstå, at alle kan hjælpes, hvis de følger jeres behandlingsplan og vælger at læne sig op ad jeres mangeårige erfaring.

Jeg har lært meget om søvn i forløbet og det ruster mig til at tro på, at jeg selv kan komme ud af det, hvis jeg skulle havne i en periode med insomni igen. Og ellers ved jeg, hvor jeg kan henvende mig.

Tak for jeres støtte – jeg ønsker jer al mulig held og lykke med at hjælpe mange andre dårlige sovere fremover. Jeg er i hvert fald lykkelig over ikke længere at høre til den kategori.

Mange hilsner fra
Lotte

Mail fra Birgitte efter afsluttet søvnforløb

25/08-2015

Tak for det. Må indrømme jeg blev en smule rørt da jeg kom i går efter sidste konsultation hos Karen. Det er en enorm tilfredsstillelse at det er min egen fortjeneste at jeg sover nu uden medicin. Selvfølgelig med guidance fra jer, men ved egen kraft. 

Oprigtig glæde, nydelse og lyst er kommet ind i mit liv i takt med at jeg har fået mere energi. Det er overvældende så stor en forskel kontinuerlig søvn gør og så hurtigt det er gået taget i betragtning af et 12 år gammelt mønster. Mange i min omgangskreds  har svært ved at forstå behandlingen fordi den er så enkel :)

Som en ekstra bonus har jeg lagt mærke til at jeg har tabt mig. Det skyldes måske også andre ting, men jeg har læst at man sjældent taber sig når man lider af søvnløshed - det er som om min krop er kommet i balance.

Tak for god, professionel og omsorgsfuld behandling.

Mange hilsner, Birgitte.

Mail fra Anette efter afsluttet søvnforløb

20/8-2015

Hej Bente

Ja det er jo fantastisk, det har været en positiv oplevelse, lidt hårdt i starten må jeg indrømme, men det er jo næsten glemt nu.

Fra 23 til 0 ,helt utroligt, har stadig en natlig "tissetur",på stort set samme tidspunkt hver nat, men vi blev enige om at det nok ikke er en dårlig vane, men må anses som naturligt i min "vidt fremskredne alder".

Jeg synes det lyder spændende med alle de planer I har for at udbrede kendskabet til denne behandling af søvnproblemer, og håber det lykkes, vel vidende at det kræver en stor indsats .Jeg fortæller om min oplevelse og positive resultat til alle der gider høre på det. Også min læge har lyttet meget interesseret, så hvis alle der er i behandling hos jer fortæller og fortæller så er det da også et skridt på vejen.

Kan jeg hjælpe på nogen måde, med at udbrede "budskabet" er I velkomne til at kontakte mig.

Satser på at jeg har redskaber til at klare eventuelle søvnproblemer selv fremover, men ellers ved jeg 

jo nu hvor jeg skal henvende mig

Mange hilsner
Anette

5 gode grunde!

1. Danmarks førende private søvninstitut

2. Mange års erfaring med behandling af søvnsygdomme.

3. Behandling udført af specialuddannet personale.

4. Hurtig behandling - ingen ventetid.

5. Kontakt os, når det passer dig.

Nyhedsbrev