Her finder du ScanSleep

KØBENHAVN

Cort Adelers Gade 9, st.th
1053 København K
Tlf. 46 99 30 50

HILLERØD

Tietgentsvej 27
3400 Hillerød
Tlf. 46 99 30 50

VEJLE 

(Pt kun søvnforløb ved søvnterapeut)

Slagteriet
Udviklingspark Vejle
Havneparken 2
7100 Vejle

Uovervindelig træthed - narkolepsi

Narkolepsi er en meget belastende søvnsygdom, karakteriseret ved unormal søvntendens i form af søvnighed, søvnanfald og forstyrrelser i reguleringen af drømmesøvnen.

I Danmark er der mellem 1.000 og 8.000 patienter med narkolepsi, men mange af disse patienter ved ikke, hvad de fejler, fordi de endnu ikke har fået stillet diagnosen eller fået behandling.

Narkolepsi begynder ofte i 20-års alderen, men kan også begynde i puberteten. Det er sjældent, at mennesker over 40 år udvikler sygdommen. Narkolepsi viser sig ved en række symptomer:

  • Uimodståelig søvntrang 
  • Søvnighed-træthed 
  • Kataplektiske anfald (muskelslaphed) 
  • Søvnlammelser 
  • Hallucinationer 
  • Urolig og forstyrret nattesøvn

Man behøver ikke at have alle symptomerne, og hvert enkelt symptom kan fremtræde i forskellig grad. Tidligere var det uklart, hvad der var årsagen til narkolepsi, men i 1998 fandt man ud af, at de nerveceller, der producerer orexin (et signalstof i hjernen), gik til grunde hos patienter med narkolepsi. Disse nerveceller sidder i hjernestammen, og med fravær af orexin kan man ikke holde sig vågen eller sovende i længere tid ad gangen. Søvnen og vågenhed veksler unormalt hyppigt.

Narkolepsi kan ikke helbredes, og den medicinske behandling kan desværre ikke fuldstændig fjerne alle symptomer. Derfor er det vigtigt, at den enkelte patient lærer om sin sygdom for at forstå den og acceptere den.

Hvis du har mistanke om narkolepsi hos dig selv eller en nær pårørende, kan vi kun opfordre til at søge professionel hjælp – hos egen læge eller hos Scansleep.

Nyhedsbrev