Her finder du ScanSleep

KØBENHAVN

Cort Adelers Gade 9, st.th
1053 København K
Tlf. 46 99 30 50

HILLERØD

Tietgentsvej 27
3400 Hillerød
Tlf. 46 99 30 50

VEJLE 

(Pt kun søvnforløb ved søvnterapeut)

Slagteriet
Udviklingspark Vejle
Havneparken 2
7100 Vejle

Ordbog om søvn

Find forklaringen på de mest almindelige fremmedord og fagudtryk om søvn og søvnproblemer. Klik på et begyndelses-bogstav:

 

A

A

A-mennesker

Mennesker med en døgnrytme, der gør, at de vågner tidligt og som regel også bliver tidligt trætte og går tidligt i seng.

 

B

B

Besvær med at falde i søvn
Normalt falder man i søvn i løbet af 10-15 minutter. Tager det længere tid, har man besvær med at falde i søvn. Det er normalt at opleve dette en gang imellem. Årsager kan være normale omskiftelser i livet, stress eller sygdom. Hvis indsovningsbesværet er 3-4 ud af ugens nætter i 3 uger eller længere, kan man have behov for professionel hjælp.

 

B-mennesker

Mennesker med en døgnrytme, der gør, at de ikke er trætte til normal sengetid. De går senere i seng og sover gerne længere end andre.

 

Body rocking
Det samme som head banging, det er blot hele kroppen som bevæges.

 

Bruxisme
Tænderskæren.

 

C

C

D

D

Dagtidsvågenhed

Den periode om dagen, som man er vågen. Perioden er normalt 16-17 timer. 


Dagtræthed
Følelsen af træthed/søvnighed om dagen, hvor man normalt skulle være frisk.

 

Dyssomnier

Forstyrrelse af søvnens kvalitet af en søvnsygdom eller andre forhold.

 

Døgnrytmeforstyrrelser
Forstyrrelse eller afvigelse fra den normale døgnrytme

 

Dårlig søvnhygiene
Søvnvaner eller adfærd, inden man går i seng, som gør det vanskeligt at falde i søvn. Dårlig søvnhygiejne kan også være ikke at sætte tilstrækkeligt med tid af til at dække sit søvnbehov, inden vækkeuret ringer om morgenen.

E

E

EDS

Excessive daytime sleepiness (unormal dagtræthed)


EEG

Elektroencephalografi (måling af elektriske bølger i hjernen)


EMG
Elektromyografi (måling af elektriske bølger i musklerne)

 

EOG
Elektrooculografi (måling af øjenbevægelser)

F

F

Forsinket søvnfasesyndrom

Forskudt døgnrytme som karakteriseres af, at man går senere og senere i seng.

 

G

G

Gå i søvne

Ubevidst søvngængeri under den dybe søvn. Langt de fleste tilfælde er helt uskyldige og kortvarige.

H

H

Head-banging

Rytmiske bevægelser med hovedet, som overvejende forekommer hos børn. Aftager med alderen og er oftest godartet.

 

Hypersomni
Træthed/søvnighed og tendens til at falde i søvn i monotone situationer trods normal søvnlængde. Skyldes som regel forstyrrelse af søvnens kvalitet.

 

I

I

Idiopatisk hypersomni

Hypersomni uden årsag.

 

Ikke-REM søvn

Alle andre søvnstadier end drømmesøvn.

 

Insomni

Besvær med at falde i søvn, når man lægger sig til at sove. Besvær med at falde i søvn ifm. natlige opvågninger.

 

International Classification of Sleep Disorders (ICDS)
En international klassifikation af alle søvnsygdomme.

 

J

J

Jet-lag (tidszoneskift)

Jet-lag opstår ved tidszoneskift i østlig eller vestlig retning. Typisk efter længere flyveture.

K

K

K-komplekser

En type hjernebølgeaktivitet, som ses i stadium 2-søvn.

L

L

M

M

Mareridt

Uhyggelig drøm som ofte vækker den sovende. Ved behov skal der trøstes og beroliges. Skal ikke forveksles med natteskræk, som oftest forekommer hos børn (se natteskræk).

N

N

Narkolepsi

Sygdom hvor man får en pludselig trang til at sove. Når først denne trang melder sig, er den stort set uimodståelig. Narkolepsi har desuden en række symptomer, som svinger fra at være meget milde til mere besværlige end selve søvntrangen.


Natlig opvågnen
Opvågnen om natten. Det er normalt at vågne flere gange om natten uden at det forstyrrer søvnen. Har man svært ved at falde i søvn igen kan det føre til søvnmangel. 

  

Natteskræk

Forekommer som regel hos børn. Barnet kan gå i søvne, skrige og se skrækslagent ud. Man får sjældent kontakt med barnet. Barnet skal ikke vækkes men så blidt som muligt føres tilbage sin seng. Fænomenet er godartet og forstyrrer ikke barnets søvn. Skal ikke forveksles med mareridt.

 

Natsøvnsperiode  

Den periode under natten, hvor man sover.

 

O

O

P

P

PLMS

Periodic Limb Movements during Sleep. (Natlige ufrivillige benbevægelser, som kan forstyrre søvnen)

Power nap

En lur på 15-20 minutter.

 

Q

Q

R

R

REM-søvn

Rapid Eye Movement-søvn også kaldet drømmesøvn.

 

RLS

Restless Legs Syndrome. Rastløse ben eller uro i benene.

 

S

S

Samsoveri

At man sover to eller flere sammen.


Sengetidsmodstand

Modstand mod at skulle i seng. Forekommer ofte hos mindre børn, og er et led i en naturlig udvikling.


Snorken

Lyde fremkaldt af vibrationer i slimhinder og væv i svælget.


Stadium 1-søvn

Det første stadium af søvnen, som karakteriseres af en speciel hjernebølgeaktivitet kaldet alffa-aktivitet.

Stadium 2-søvn

Det andet stadium af søvnen som defineres ved hjernebølger kaldet søvnspindler og K-komplekser.



Stadium 3-søvn

Det tredje stadium under søvn som karakteriseres af langsomme hjernebølger kaldet deltabølger. Dette stadium kaldes dyb søvn.

 

Svært ved at falde i søvn

Indsovningstid længere end 20-30 minutter. Det er normalt at opleve dette en gang imellem.

Søvnangst

Angst for at gå i seng, ængstelse for ikke at kunne falde i søvn. Søvnangst udvikles hos nogle patienter med kronisk insomni.

Søvnapnø

Pause i vejrtrækningen på 10 sekunder eller længere under søvn. Forekommer oftest pga. aflukning af svælget.

 

Søvncyklus

En periode på ca 90-100 minutter med et fast forløb af stadium 1-2-3-søvn og REM-søvn. Perioden gentages natten igennem, så en normal nat består af 4-5-6 søvncykler.


Søvngængeri

Adfærd under søvn, hvor vedkommende foretager sig automatiske handlinger. Det kan være at sætte sig eller forlade sengen og senere gå i seng igen. Det er som regel uskyldige handlinger af kort varighed. Forekommer mest hos børn.

Søvnmangel

Utilstrækkelig søvn enten pga. søvnsygdom eller for lidt søvn.

Søvnmængde

Den samlede søvntid, både nattesøvn og dagsøvn.

 

Søvnskræk

Det samme som natteskræk.

 

Søvnspindler

En type hjernebølger, som ses i stadium 2-søvn. Hjernebølgerne har et forløb af 13-14 Hz aktivitet i 0,5-0,8 sekunder med størst amplitude i midten.

Søvnundersøgelse

Undersøgelse og beskrivelse af søvnens forløb, PolySomnoGrafi, PSG.

Søvnuret

Det indre ur. Det sidder ved koglekirtlen og styrer døgnrytmen.

 

T

T

U

U

V

V

Vejrtrækningspauser

Pause i vejrtrækningen, normalt kortere end 10 sekunder. Ved vejrtrækningspauser længere end 10 sekunder taler man om apnøer.

 

X

X

Y

Y

Z

Z

Zeitgebers

Tidsgivere. Adfærd eller faktorer i omgivelserne, som påvirker vores indre ur og døgnrytme. Den vigtigste zeitgeber er solens lys.

 

Æ

Æ

Ø

Ø

 

 

Å

Å

Nyhedsbrev