Her finder du ScanSleep

KØBENHAVN

Cort Adelers Gade 9, st.th
1053 København K
Tlf. 46 99 30 50

HILLERØD

Tietgentsvej 27
3400 Hillerød
Tlf. 46 99 30 50

Søvnproblemer skal behandles af søvnspecialister – ikke af psykologer.

I avisen i dag kan vi læse, at 4 ud af 10 lider af søvnproblemer, og at det koster samfundet 20 mia. kroner årligt – de 17 mia. går til tabt produktion, fordi folk bliver sygemeldte med stress og meget andet, resten går især til behandling.

4 ud af 10 er rigtig mange, og alle kender søvnproblemer: Naboerne larmer, børnene vækker én hver nat, man er midt i en skilsmisse, har haft for meget at lave på arbejdet osv. Men det er ikke disse problemer, det drejer sig om – jeg kalder dem ’det levede livs søvnforstyrrelser’. De går over, og vi er ’bygget til’ at have dårlig søvn i perioder. Men søvnproblemerne starter ofte her, så hvis søvnproblemerne varer ved, selvom det, der skabte dem, er holdt op, er den gal.

Tilbage er ca. 1 ud af 10 danskere over 16 år, der har så dårlig søvn, at selv om de har muligheden for det, og der ikke er noget til at forstyrre dem, så kan de alligevel ikke sove. Hver nat! Søvnproblemerne for disse ca. 3-400.000 danskere er blevet kroniske. Det er dem, der for alvor har det hårdt – og det er dem, der for alvor koster. Og der bliver flere og flere pga. forskellige livsstilsfaktorer.

Professor Poul Jennum, leder af Dansk Center for Søvnmedicin, siger her i avisen ( i det indlæg, jeg blev bedt om at kommentere – det er senere blevet ændret, så jeg er enig i det meste af det, Poul Jennum siger), at det, der skal til for at hjælpe disse mennesker er ’selverkendelse, samtaleterapi og rådgivning’, og han og andre eksperter anbefaler psykologisk søvnbehandling (i Trygfondens rapport, Søvn og Sundhed fra sidste år). Dette er en misforståelse og afspejler, at han ikke beskæftiger sig med behandling af disse patienter, ja, at man i det offentlige sundhedsvæsen slet ikke har noget virksomt behandlingstilbud til denne, den største gruppe af søvnforstyrrelser. Disse patienter afvises på Glostrup og andre steder, og i stedet sender man dem tilbage til egen læge.

Det er ret vigtigt det her, synes jeg. Selvfølgelig en hjertesag for mig personligt, fordi vi i vores private søvnklinik hjælper så mange, og jeg kan se, at med det rette set up i det offentlige sundhedsvæsen, kunne man rykke rigtig meget på området. Jeg bliver derfor også nødt til at bruge os selv som eksempel, fordi det mig bekendt ikke er andre i Danmark, der arbejder på denne måde.

Men lad os se, hvad praksis er i dagens Danmark:

Egen læge ser oftest først søvnpatienterne. Praksis er mange steder, at lægen vurderer, om det måske er søvnapnø, og så henvises der til en øre-, næse-, halslæge, eller om det er et ’mentalt’ søvnproblem, hvor man får søvnråd eller bliver forsøgt behandlet med sovemedicin, antidepressiv medicin, allergimedicin, mv. Ofte hjælper det ikke, og man kan så få en henvisning til en psykolog. 

Resultatet er den samme for de godt 2 millioner danskere, der er dækket af en sundhedsforsikring, de tilbydes behandling i selskabets psykolognetværk.

Problemet er, at behandlingen ofte ikke har den ønskede effekt. Vi har mange patienter, der har været til psykolog både 10 og 20 gange: ’Fint at komme til psykolog, men det hjalp ikke på mine søvnproblemer’. Dette kan hænge sammen med, at der er ca. 90 forskellige diagnoser, dvs. varianter af at sove for lidt eller får dårligt, og at diagnosticering og behandling af søvnproblemer ikke er en del af uddannelsen til øre-, næse-, halslæge eller psykolog. Begge patientgrupper er vigtige. En øre-, næse-, halslæge kan konstatere, om en patient har søvnapnø eller ej, men han eller hun sover stadigvæk dårligt, hvis det er noget andet, der er problemet. Her vil vi koncentrere os om den sidste og største gruppe – dem med mentale søvnforstyrrelser.

Vi har altså en anbefaling om psykologisk søvnbehandling via ’selverkendelse, samtaleterapi og rådgivning’. Vi tager dem i omvendt rækkefølge:

Søvnråd ser man alle steder – på nettet, i dameblade, på afrivningsblokke hos lægen. Man kan spørge, hvad skal vi egentlig med dem? 

Hvis man ikke har søvnproblemer, er de unødvendige – man kan godt tage en lur om eftermiddagen og drikke kaffe om aftenen og sove alligevel. Og hvis man har søvnproblemer, er de utilstrækkelige. Mine patienter kender dem og kan ’vinge af’ på alle Netdoktors 13 gode råd, men kan ikke sove alligevel. Fordi deres søvnproblemer er blevet kroniske. 

Det kroniske består i, at selv om det, der skabte søvnproblemerne i sin tid, er løst eller overstået, bliver søvnproblemet ved og vedligeholder sig selv, indtil man får gjort noget ved selve søvnen – det nytter ikke at gå i samtaleterapi og ’erkende’ det, der engang udløste søvnmangelen, og med mindre der er voldsomme stressorer i livet, er det heller ikke nødvendigt at løse disse for at kunne få sin søvn.

Et eksempel er Birthe. Hun er i 70’erne, da hun kommer i behandling, hun havde været plejehjemsleder i 19 år, men blev pensioneret som 62-årig pga. søvnproblemer. Søvnproblemet startede i 1974, da hun var i 20’erne, i forbindelse med tilkaldevagter, og hun havde ca. 4 timers søvn pr. nat siden. Nu kunne hun ikke holde til det mere, hun var grådlabil, vattet i hovedet, træt, havde hjertevrøvl, var bekymret. Hun var gennem årene blevet medicineret med stærke sovepiller og antidepressiv medicin. ScanSleep havde haft hende inde til undersøgelse i forbindelse med kliniske forsøg vedr. afprøvning af ny sovemedicin. Der var ikke noget fysiologisk til hinder for, at hun kunne sove.

Hun kom i et struktureret individuelt behandlingsforløb over 2-3 måneder med fokus på søvn, kom af med pillerne, kom op på 6 timers søvn, og fik sit liv tilbage. 

Vi har ikke snakket stress, angst, kriser, værdier, og om hun ’havde siddet skævt på potten som lille’. Jeg er selv psykolog, så jeg kender psykologers tilgang til det. De fleste af vores behandlingsforløb foregår faktisk ikke hos psykologer, men hos specialuddannede søvnterapeuter typisk på sygeplejerskeniveau.

Kernen er en grundig forundersøgelse hos os søvnspecialister – dvs. læge og psykolog, der har uddannelse i søvn. Det gælder om at finde ud af, hvad søvnproblemet består i, og få det behandlet på det niveau, det er på. Dvs. er det fysiologisk, så skal det behandles af lægen, er det et basalt søvnproblem, så behandles det af søvnterapeuter med de metoder, der er videnskabelig dokumentation for ved søvnforstyrrelser, er det sammensat af almenpsykologiske og søvnproblemer, så behandles det af søvnspecialist med psykologbaggrund. Og lige som man godt kan både være forkølet og have eksem, kan man sagtens have to søvnforstyrrelser, fx en fysiologisk og en mental, der så begge behandles. 

Vi hjælper omkring 90% af patienterne af med deres søvnproblemer, ca. 80%, hvis de har andre diagnoser – angst, stress, depression, fysiologiske lidelser. Ikke sådan at de nødvendigvis kommer til at få ’deres ungdoms drømmesøvn’ tilbage, men så de får en søvn, der ikke forstyrrer deres liv.

---

Psykologers og sundhedsvæsenets tilgang er beklageligvis forkert, og det er spild af ressourcer. I forvejen løber det løbsk med udgifter til psykologer både i det offentlige og i sundhedsforsikringer, og der er ventetid på at komme til psykolog med overenskomst med regionerne. Jeg kan godt forstå, hvis sundhedsvæsenet i Danmark går lidt stille med dørene vedr. at starte med at behandle disse patienter, hvis man forestiller sig, at alle disse mennesker skal i psykologbehandling.

Men på den anden side er der 20 mia. kr., der går tabt pga. søvnproblemerne, så gode tiltag kan hurtigt blive selvfinansierende. 

Efter min mening skal der en lagdelt behandling til, hvor den største del af patienterne kan gå hos egen læge og dennes kliniksygeplejerske, understøttet af webbaserede værktøjer til at screene og behandle med. Disse redskaber er på trapperne eller findes allerede. Og så skal der uddannes nogle flere søvnspecialister til at tage de relativt få, der har brug for en specialiseret undersøgelse og behandling. I bunden af denne behandlingstrappe ligger de nuværende tiltag med oplysning og søvnrådgivning. 

Det kan være en længere vej at komme igennem i det danske sundhedsvæsen, så ScanSleep går nu ud til virksomheder, og skal i slutningen af oktober og i november ud på en større virksomhed og screene og tilbyde behandling af søvnproblemer. Er du interesseret så læs videre på vores hjemmeside, eller kontakt os for mere information:

ScanSleep foretager screeninger for fysiologiske og mentale søvnforstyrrelser gennem et specialudviklet computerbaseret program. Besvarelsen er anonym, og den enkelte besvarer får resultat på mail. Virksomheden kan bestille en rapport baseret på foruddefinerede inddelinger af medarbejderne på fx afdelinger eller  demografiske forhold. På baggrund af testresultatet er der anvisning til, hvordan besvareren bør forholde sig:

  • ’du har sandsynligvis en god søvn, hold fast i de gode vaner’
  • ’et lille program på din smartphone kan hjælpe dig med at rette din søvn til’
  • ’du foreslås at gå ind i en workshop enten i virksomheden, hvis din virksomhed opretter en, eller i ScanSleep – København, Ballerup eller Randers’
  • ’dit søvnproblem behøver nærmere udredning hos en søvnspecialist. Efterfølgende behandlingsforløb kan fx være individuel behandling hos en søvnterapeut’. 
  • ’du lider muligvis af en behandlingskrævende fysiologisk søvnforstyrrelse (forskellige udfald), der kræver nærmere udredning. Du opfordres til at tage kontakt til egen læge eller en søvnspecialist’

Den enkelte virksomhed kan på baggrund af screeningen aftale forskellige behandlingstiltag til søvnproblematikkerne. Disse udføres af ScanSleeps specialuddannede personale på forskelligt niveau:

Generelt niveau eller screening viser lettere søvnforstyrrelser:

  • Foredrag for en større forsamling. Udføres typisk af søvnspecialist og på baggrund af et møde, hvor der aftales indhold, samt hvordan foredraget kan stiles mod den pågældende gruppe.
  • Foredrag for en specifik gruppe udføres typisk af specialuddannet personale med henblik på at informere om søvn og som oplæg til videre behandling i workshops eller med webbaseret behandling.
  • Workshops kan indeholde information og gruppebehandling af søvnløshed.
  • Internetbaseret behandling i et 12 ugers fast program, med eller uden individuel støtte i form af 6 opringninger á 15 min. (tiltaget er på vej, men vi forventer os meget af det)
  • Applikation – fx 2 mdr. adgang til information og søvnoptimering via et lille program til smartphone eller tablet

Nyhedsbrev