Ordbog om søvn

Find forklaringen på de mest almindelige fremmedord og fagudtryk om søvn og søvnproblemer. Klik på et begyndelses-bogstav:

A

A-mennesker

Mennesker med en døgnrytme, der gør, at de vågner tidligt og som regel også bliver tidligt trætte og går tidligt i seng.

B

Besvær med at falde i søvn
Normalt falder man i søvn i løbet af 10-15 minutter. Tager det længere tid, har man besvær med at falde i søvn. Det er normalt at opleve dette en gang imellem. Årsager kan være normale omskiftelser i livet, stress eller sygdom. Hvis indsovningsbesværet er 3-4 ud af ugens nætter i 3 uger eller længere, kan man have behov for professionel hjælp.


B-mennesker
Mennesker med en døgnrytme, der gør, at de ikke er trætte til normal sengetid. De går senere i seng og sover gerne længere end andre.


Body rocking
Det samme som head banging, det er blot hele kroppen som bevæges.


Bruxisme
Tænderskæren.

C

D

Dagtidsvågenhedsperiode
Den periode om dagen, som man er vågen. Perioden er normalt 16-17 timer. 


Dagtræthed
Følelsen af træthed/søvnighed om dagen, hvor man normalt skulle være frisk.


Dyssomnier
Forstyrrelse af søvnens kvalitet af en søvnsygdom eller andre forhold.


Døgnrytmeforstyrrelser
Forstyrrelse eller afvigelse fra den normale døgnrytme


Dårlig søvnhygiene
Søvnvaner eller adfærd, inden man går i seng, som gør det vanskeligt at falde i søvn. Dårlig søvnhygiejne kan også være ikke at sætte tilstrækkeligt med tid af til at dække sit søvnbehov, inden vækkeuret ringer om morgenen.

E

EDS
Excesive daytime sleepiness


EEG
ElektroEncePhalografi 


EMG
ElektroMyoGrafi


EOG
ElektroOculografi

F

Forsinket søvnfasesyndrom
Sygdomsbillede med en døgnrytme, som er længere end de normale 24,5 timer.

G

Går i søvne
Automatisk adfærd under den dybe søvn. Kan være at sætte sig op eller gå ud ad sengen og lægge sig igen. Langt de fleste tilfælde er helt uskyldige og kortvarige.

H

Head-banging
Rytmiske bevægelser med hovedet, evt. banke hovedet ind i sengevæggen, forekommer hos børn. Det er ikke tegn på psykisk lidelse.


Hypersomni
Træthed/søvnighed og tendens til at falde i søvn i monotone situationer trods normal søvnlængde. Skyldes som regel forstyrrelse af søvnens kvalitet.

I

Idiopatisk hypersomni
Hypersomni uden årsag.


Ikke-REM søvn
Søvn af stadium 1, 2 eller 3.


Insomni
Besvær med at falde i søvn, dvs. længere tid end 30 minutter. Symptomerne er ligeledes opvågning om natten og besvær med at falde i søvn igen eller for tidlig opvågningen om morgenen.


International Classification of Sleep Disoreders (ICDS)
En international klassifikation af alle søvnsygdomme.

J

Jet-Lag (tidszoneskift)
Jet-Lag opstår ved tidszoneskift i østlig eller vestlig retning. Den enkelte persons indre ur passer ikke til den nye destinations tid. Tager op til en uge at justere på plads.

K

K-komplekser
En type hjernebølgeaktivitet, som ses i stadium 2-søvn.

L

Lav amplitude
Lavt udsving på hjernebølgerne.

M

Mareridt
Uhyggelig drøm.

N

Narkolepsi
Søvnsygdom, som skyldes henfald af orexinneuroner. Fører til fragmentering af søvn og vågenhed og manglende kontrol af REM-søvns komponenter.


Natlig opvågnen
Opvågnen om natten. Det er normalt for voksne at vågne om natten, og almindeligvis kan man ikke huske det. Hvis man har svært ved at falde i søvn igen, kan det føre til for lidt søvn.


Natskræk
En parasomni, som regel hos børn. Vedkommende kan rejse sig op, skrige og se helt forskræmt ud, men man kan ikke få kontakt med barnet. Forekommer i den dybe søvn.


Natsøvnsperiode
Den periode under natten, hvor man sover.

O

P

PLMS
Periodic Limb Movements during Sleep, natlige ufrivillige benbevægelser.


Power nap
En kort hvileperiode på 15-20 minutter, hvor man slapper af med lukkede øjne og ikke tænker på problemer. De fleste føler sig forfriskede efter en power nap. Kan ikke erstatte manglende søvn.

Q

R

REM-søvn
Rapid Eye Movement-søvn. De fleste oplever livlige drømme.


RLS
Restless Legs Syndrome. Uro i benene.

S

Samsoveri
At man sover to eller flere sammen


Sengetidsmodstand
Protest mod at skulle i seng hos børn.


Snorken
Lyde fremkaldt af vibrationer i slimhinder og væv i svælget.


Stadium 1-søvn
Det første stadium af søvnen og er defineret af hjernebølgernes karakter, alfa aktivitet.


Stadium 2-søvn
Det andet stadium af søvnen og er defineret ved forekomst af søvnspindler og K-komplekser.


Stadium 3-søvn
Det tredje stadium under søvn og er defineret ved forekomst af deltabølger, dybsøvnsbølger.


Svært ved at falde i søvn
Indsovningstid længere end 15-20 minutter. Det er normalt at opleve dette en gang imellem.


Søvnangst
Angst for at gå i seng, ængstelse for ikke at kunne falde i søvn. Søvnangst udvikles hos nogle patienter med kronisk insomni.


Søvnapnø
Pause i vejrtrækningen på 10 sekunder eller længere under søvn. Forekommer oftest pga. obstruktion af svælget.


Søvncyklus
En periode på ca 90-100 minutter med et fast forløb af stadium 1-2-3-søvn og REM-søvn. Perioden gentages natten igennem, så en normal nat består af 4-5-6 søvncyklusser.


Søvngængeri
Adfærd under søvn, hvor vedkommende foretager sig automatiske handlinger. Det kan være at sætte sig eller forlade sengen og senere gå i seng igen. Det er som regel uskyldige handlinger af kort varighed. Forekommer mest hos børn.


Søvnkonsultation
En konsultation hos en læge, der er specialist i søvnsygdomme.


Søvnkvalitet
Søvnen skal være sammenhængende og af tilstrækkelig længde uden opvågninger, for at man kan sige, at den er af god kvalitet.


Søvnmangel
Utilstrækkelig søvn. Søvnperioden har været for kort.


Søvnmængde
Den samlede søvntid, både nattesøvn og dagsøvn.


Søvnighed
Følelse af at trænge til at sove. Ved udtalt søvnighed er det svært at holde øjnene åbne.


Søvnskræk
Søvnterror og det samme som natteskræk.


Søvnspindler
En type hjernebølger, som ses i stadium 2-søvn. Hjernebølgerne har et forløb af 13-14 Hz aktivitet i 0,5-0,8 sekunder med størst amplitude i midten.


Søvnundersøgelse
Undersøgelse og beskrivelse af søvnens forløb, PolySomnoGrafi, PSG.


Søvnuret
Det indre ur. Det sidder i koglekirtlen og styrer døgnrytmen.

T

Træthed
Følelse af at trænge til at slappe af. Bruges i dagligsprog af mange synonymt med søvnighed.

U

Udbrændthed
Følelse af træthed/søvnighed og manglende energi trods tilstrækkelig søvn uden søvnighed. Udbrændthed kan komme i forbindelse med langvarig stress.

V

Vejrtrækningspauser
Pause i vejrtrækningen, normalt kortere end 10 sekunder. Ved vejrtrækningspauser længere end 10 sekunder, taler man om apnøer.

X

Y

Z

Zeitgebers
Adfærd eller faktorer i vore omgivelser, som påvirker vores indre ur og døgnrytme. Den vigtigste zeitgeber er solens lys.

Æ

Ø

Øre-næse-halsundersøgelse
Objektiv undersøgelse af øre-næse og hals ved specialist i øre-næse-halsundersøgelse.

Å